»Så han kom til Nazareth, hvor han var vokset op. På sabbatten gik han i synagogen, som han plejede.« (Lukas 4:16)
Fire grunde til at gå i kirke:
- JESUS GJORDE DET – Da Jesus var på jorden, var han et eksempel på, at vi skulle »leve, som han levede« (1 Joh 2,6). Selv om han var Guds søn, og selv om nogen ikke havde »brug« for kirken til sin åndelige opbyggelse, havde han stadig for vane at gå i kirke hver sabbat.
- JESUS ER TILSTEDE – På en særlig måde er Jesus til stede, når de troende mødes. Han sagde: »For hvor to eller tre er forsamlet i mit navn, dér er jeg midt iblandt dem.« (Matthæus 18:20). Hvor meget mere gælder dette løfte ikke i en kirke? Vi går i kirke for at møde Jesus på en måde, som vi ikke kan gøre, når vi er alene.
- JESUS FORANDRER OS GENNEM KIRKEN – I Jesu kirke er der både får og røvere (Joh 10,1.16). Hvis du er i en perfekt kirke, er du ikke i Jesu fold. Vi kan ikke undskylde disse uværdige karaktertræk hos mennesker. Men en af grundene til, at Jesus tillader dem i sin kirke, er, at han vil lære os at tilgive og elske selv de uværdige, ligesom Jesus gjorde med os.
- FOR AT OPMUNTRERE ANDRE – »Lad os ikke svigte forsamlingen, sådan som nogle har for vane, men lad os opmuntre hinanden.« (Hebr 10,25) En af grundene til at komme i kirken er at opmuntre andre. Jesus gik i kirke for at være til velsignelse for andre, ikke først og fremmest for selv at blive velsignet. Men ved at velsigne andre blev han selv velsignet (Ordsp 11,25).