Roparna
»Han sagde til dem: ›Følg mig, så vil jeg gøre jer til menneskefiskere.‹« (Matthæus 4:19)
Der var engang en gruppe mennesker, som kaldte sig fiskere. De boede ved floder og vandløb, hvor der var masser af fisk. Disse fiskere samledes hver uge i deres klubhuse for at tale og lytte til foredrag om fiskeri. De søgte hele tiden en dybere forståelse af, hvad det vil sige at være fisker. De talte ofte om, hvor mange fisk der var derude, og undrede sig over, at ikke flere mennesker så værdien i at fiske. De elskede udtryk som »en ægte fisker fisker« og »en fisker, der ikke fisker, er som en bager uden dej«. De udviklede konstant nye greb og udstyr for at blive bedre fiskere. Men der var én ting, de ikke gjorde, og det var at fiske.
Hvert år afholdt en valgt fiskerkomité et årsmøde for alle landets fiskeriklubber. Formålet med årsmøderne var at opmuntre alle fiskere til at fiske lokalt og også i fjerntliggende floder og søer. Men udvalgets medlemmer fiskede ikke. De havde travlt med at organisere årsmøderne og skaffe materiale til de månedlige fiskemagasiner, der blev udgivet. De var også ansvarlige for at oprette dyre fiskeinstitutioner, hvis eneste formål var at give fiskerne en solid fiskeuddannelse. Der blev ansat lærere, som skulle undervise fiskerne i fiskeriets psykologi, fiskeriets historie, hvordan man opfylder fiskenes behov osv. Lærerne havde alle en doktorgrad i fiskevidenskab. Men lærerne fiskede ikke selv. De underviste kun i, hvordan man fisker. Når fiskerne havde gennemført flere års uddannelse, fik de en fiskerilicens og blev ansat som fuldtidsfiskere med ansvar for en eller flere fiskeklubber. Men disse fiskere fiskede heller ikke. De havde for travlt med papirarbejdet og foredragene i klubhusene, med at løse de konflikter, der opstod mellem medlemmerne, og med at få inaktive klubmedlemmer til at se værdien af de ugentlige møder. Engang, efter et stærkt foredrag om vigtigheden af at fiske, tog et klubmedlem ud for at fiske. Han fangede to flotte fisk. Alle i klubben roste ham. Straks blev personen booket som taler i mange klubhuse for at fortælle, hvordan han fik sine fisk. Han blev placeret i fiskeudvalget som en person med stor erfaring. Men det betød, at personen ikke længere havde tid til at fiske. En trist situation, er det ikke? Men hvor sandt er det ikke ofte for os? At være en efterfølger af Jesus er at være en menneskefisker. Er du en efterfølger af Jesus?